KOM I GANG MED DET SAMME: TILMELD DIG HER!

Undervisningsforløbet


HVORNÅR KAN DU PÅBEGYNDE UNDERVISNING

Du skal være bosiddende i Danmark og kan tidligst starte på undervisning tre måneder, før du
fylder 18 år.

 

TEORIUNDERVISNING

Almindelig hold 1 gang pr uge i 9 uger

Lynhold hold 2 gange pr uge i 4. 4/2 uge. Kræver rigtig god tid da der  skal køres 2  kørelektioner mellem hver teorigang.

Når du starter teoriundervisningen, vil du få udleveret en lektionsplan (lovkrav) som nøje beskriver,
hvad du skal igennem for at få et kørekort. I lektionsplanen vil du kunne se, at teorien og den
praktiske kørsel følger hinanden. Det betyder, at du eksempelvis skal lære teorien om motorveje,
før du efterfølgende skal ud og køre på motorvej. Samtidig skal du gennemføre den praktiske
undervisning på vejen, før du modtager undervisning i den næste teorilektion.

 

MANØVREBANE

På manøvrebanen gennemgår du en række øvelser i bilens betjening samt grundlæggende
manøvrer. Manøvrebanen er en lukket bane, hvor du og 2 andre elever sidder i hver jeres bil.
I bliver undervist af en kørelærer som styrer undervisningen via en walkie-talkie.
Din manøvrebane-kørsel foregår typisk om morgenen, eftermiddag eller aften efter aftale med
teorilæreren eller kørelæreren. Kurset varer i alt 3 timer.

På den lukkede manøvrebane gennemgås følgende øvelser:

  • Forberedelse til kørsel
  • Igangsætning og standsning
  • Kørsel i ottetal
  • Forlæns og baglæns kørsel med målbremsning
  • Baglæns-kørsel med svingning
  • Forlæns og baglæns slalom
  • Parkering ved vejkant
  • Kørsel i 2.gear, højresving og eventuel hård opbremsning uden hjulblokade
  • Vending
  • Parkering i bås

 

KØRELEKTIONER PÅ VEJ

Når du har gennemgået lektion 3 i teoriundervisningen, kan du starte med kørsel på vej og derefter
køre imellem hver teorilektion. Disse lektioner aftaler du med kørelæreren.

 

KØRETEKNISK ANLÆG

Du skal på et lukket køreteknisk anlæg, som noget af det sidste i din undervisning, før køreprøven.
Hvornår du skal til Køreteknisk anlæg afgøres af din kørelærer som vurderer det efter dine
kørefærdigheder.
Før kørsel på det køretekniske anlæg skal du også have køreteknisk teoriundervisning på ca. 2
timer. Kurset på køreteknisk anlæg varer i alt ca. 4 timer.
På køreteknisk anlæg undervises der i følgende:

  • Vejgreb og belæsning
  • Hastighed, bremselængde og vejgrebets udnyttelse
  • Forhindringer på kørebanen
  • Genvinding af vejgreb efter udskridning

 

TEORIPRØVE

Når du er tilstrækkeligt langt igennem lektionsplanen og dens krav, kan du gå til teoriprøven.
Teoriprøven er en billedprøve, hvor du skal svare ja eller nej til en række spørgsmål der relaterer
sig til i alt 25 billeder. Prøven afholdes hos politiet i Århus og foregår på samme måde, som du har
trænet i teoriundervisningen på skolen. Du kan alternativt også vælge at gå til teoriprøve i
Skanderborg, Silkeborg, Randers eller Horsens, valget er dit.

 

DEN ENDELIGE KØREPRØVE

Du skal til køreprøve, når du og din kørelærer finder dine færdigheder i kørsel tilstrækkelig. Den
endelige køreprøve afholdes hos politiet i Århus. Køreprøven foregår i Århus, under bedømmelse
af den køreprøvesagkyndige, i den skolevogn du normalt kører i.
Køreprøven varer ca. 25 – 45 min. og bestemmes individuelt af den køreprøvesagkyndige.

 

TILLADTE PAUSER I FORLØBET

Eventuelle pauser i undervisningsforløbet må ikke overstige 3 måneder. Det er derfor vigtigt, at du
planlægger din tid, så du undgår at skulle afbryde undervisningsforløbet.